VELKOMMEN TIL MIT UNIVERS AF KUNST

Kommende udstillinger:

Maj - oktober - Galleri Grenen i Skagen.

Den 4. - 6. oktober - Kunst for Alle - Lokomotivværkstedet i København

Kontakt mig

MULIGHED FOR FREMVISNING HOS DIG

Jeg tilbyder, at komme hjem til interesserede kunder med udvalgte værker, hvilket opleves meget berigende for begge parter. Det er en måde at vise min kunst på, som giver god mening for mig, og som giver gode samtaler om kunsten. I mit hjem byder jeg indenfor i min private stue, som også fungerer som galleri. Her kan du se hvordan malerierne tager sig ud i et helt almindeligt hjem. På den måde er vi i tæt dialog om netop det værk, der passer til dig og dine ønsker.

Jeg har åbent efter aftale, også aften og weekend.

RODFÆSTET

Min maleriserie Rodfæstet er inspireret af det jordnære, familien, fællesskabet og ikke mindst venskabet. I det hele taget menneskelige relationer og den forankring, eller mangel på samme, der er os mennesker imellem.

At være rodfæstet er at være fæstet til jorden ved hjælp af sine rødder, eller at være fast forankret følelsesmæssigt eller kulturelt, kan man læse i Den Danske Ordbog. Og videre beskriver Dansk Synonymordbog begrebet som værende indgroet, dyb, forankret, urokkelig, grundfæstet, uforanderlig.

Disse beskrivelser harmornerer godt med de stemninger og fortællinger jeg ønsker at udtrykke i mine malerier, og de sætter ord på selve naturens væsen.

Vi anskuer alle verden på forskellig vis, og der kan være kaos og masser af støj i os selv, og i verden generelt. Derfor har vi alle brug for jordbundethed, som hjælper os med at stå oprejst og fast, selv når det stormer omkring os. Det gælder både i det nære og ude i den store verden.

Maleriserien handler således om forankring i vores relationer og i naturen; ja - simpelthen at finde fodfæste.