Hvorfor mon farven gul?
Når jeg maler har jeg som oftest de gule farvenuancer med mig. For mig symboliserer den gule farve lyset, solen og varmen. Gul er desuden en af de 3 primærfarver, som i farveskalaen ligger mellem blå og rød - og kan blandes i det uendelige.
I mit arbejde er jeg meget inspireret af naturens farver og den måde naturen sammensætter farver på. Jeg elsker når solen skinner på et rødt/orange hyben nede ved stranden og farven bliver helt klar. I efteråret når træer og buske går fra grønt over i de mere brændte farver som brunt, mørkerødt og gult. Det kan også være de smukke rapsmarker i foråret, og en mark eller græsplæne fyldt med mælkebøtter. Desuden elsker jeg en buket gule tulipaner i januar når jeg har pakket julepynten væk.
Uanset hvornår jeg står med pensel og lærred, er der som regel altid gult med i mine malerier. Jeg ved egentlig ikke hvorfor, for det er ikke sådan, at jeg altid har haft gul som min yndlingsfarve. Jeg kan rigtig godt lide mange farver og har aldrig haft kun én farve som gik igen.
På billedet ses en smuk solnedgang på en mørk og truende himmel. For mig er der i dette billede masser af lys og varme der hvor den gule farve er. Varmen ligger bag de meget tunge grå skyer, og dét at lyset er så kraftigt, symboliserer at der er noget positivt så længe vi kigger efter det, også selv om det ser sort ud.
Skal jeg besvare det spørgsmål jeg stillede i starten ”hvorfor mon farven gul” Så er svaret, at når jeg arbejder med den gule farve så giver det mig en glæde og en god følelse. Jeg mærker selv lyset, solen og varmen og det gør mig glad når det afspejler sig i mine malerier.
Har du en yndlingsfarve?
-----------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------
Forunderligt, eventyrligt, magisk eller noget helt andet?
De indtryk jeg suger til mig i naturen, bliver som oftest omsat til streger på lærredet. Farverne og den måde de kombineres på, er meget inspirerende for mig i mit daglige virke med pensel og lærred.
En af mine yndlingsbeskæftigelser, ud over at male selvfølgelig, er at sidde ved stranden og kigge ud over havet. Det mest fascinerende er, at udsynet og indtrykkene er så forskellige fra dag til dag, ja endda fra time til time. Årstidernes skiften er det smukkeste syn af farvespil, som lader tankerne og ideerne flyde frit.
Hele sommerhalvåret er jeg stort set ved en af strandende omkring mig hver aften. Nogle aftener kan jeg sidde i flere timer og bare kigge ud over vandet, andre aftener er det så koldt at jeg er der i fem minutter. Uanset hvor længe jeg er der, så giver det mig en indre ro og velvære at se havet bruse, lytte til stilheden eller måske klukker det lige så stille i vandkanten.
Når jeg kigger op på himlen, er det en historie helt for sig selv. Den kommer i så mange farver at det slet ikke kan beskrives. Ofte spejler den sig i havet og det giver det smukkeste syn, som kan virke fuldstændigt bjergtagende og helt ubeskriveligt. Det er på disse dage jeg bliver nødt til at forevige dette smukke syn, så det ikke kun ligger på nethinden, men kan opleves igen og igen.
Da jeg i dag kiggede i fotos på min mobil, kom dette skønne billede frem og jeg tænkte hvordan beskriver jeg dette syn med ét ord? Forunderligt, eventyrligt eller magisk var de ord der poppede op i mit hoved.
Hvad popper mon op i dit?
